Når en af ens nærmeste er afgået ved døden, er der en række praktiske ting, man midt i sorgen skal tage sig af. Når man er i sorg, er den almindelige evne til at tænke klart og praktisk typisk for en periode sat ud af kraft. På denne side er der opstillet og ud fra en juridisk synsvinkel nærmere redegjort for en række af de vigtigste spørgsmål et dødsfald i den nærmeste familie rejser.  

Dødsfald, der finder sted her i landet, skal senest to hverdage efter dødsfaldet anmeldes til personregisterføreren (kirkekontoret) i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Dette gælder også, selv om afdøde ikke var medlem af folkekirken. Dødsanmeldelsen skal underskrives af afdødes nærmeste, hvilket først og fremmest er ægtefællen eller et barn over 18 år. Der er ikke pligt til at anvende en bedemand, selv om de fleste vælger det. I praksis står bedemanden ofte for indsendelsen af dødsanmeldelsen, og det er derfor vigtigt at tage kontakt til bedemanden i god tid.

I bestemmer selv, hvilke ting I vil have bedemanden til at hjælpe jer med. Når I har fået klarlagt, hvilke opgaver bedemanden skal varetage, er det en god idé at bede bedemanden om et prisoverslag, hvilket han/hun er forpligtet til at give. På Danske Bedemænds hjemmeside findes blandt andet en vejledning til de pårørende, som kan være nyttig at læse.

Ønsker I selv at stå for det praktiske, kan blanket om dødsanmeldelse hentes og printes ved at benytte dette link.

Skifteretten får automatisk besked, når en person bosat i Danmark, afgår ved døden. Skifterettens opgave er så vidt muligt at tage stilling til boets behandlingsform, hvilket afhænger af både familie- og formueforhold. Typisk vil Skifteretten søge disse forhold afklaret ved at tage kontakt til den, der på dødsanmeldelsen står anført som afdødes kontaktperson. Skifteretten har vejledningspligt overfor boets arvinger. Der går typisk ca. 1 måned fra dødsanmeldelsen til mødet i Skifteretten afholdes. Mange har dog forinden valgt at tage kontakt til en advokat, der på arvingernes vegne har sørget for at sende en anmodning til Skifteretten om boets udlevering til den behandlingsform, som findes mest hensigtsmæssig. For at kunne tage stilling til, hvorledes boet behandles bedst muligt, må advokaten forinden skaffe sig fuldt overblik over boets arvinger og størrelse. 

Behandlingsformerne er forskellige, både i forhold til den rent praktiske fremgangsmåde, og særligt i forhold til de juridiske og arveretlige konsekvenser. Det er derfor uhyre vigtigt at have en advokat med på råd i denne del af processen. Når det er klarlagt, hvorledes boet skal behandles, udsteder Skifteretten en såkaldt skifteretsattest, som er det juridiske bevis for råderetten over boets aktiver og passiver.