testamente.dk

lørdag
19. maj 2012
Søg i listen: (Opdaterer mens du skriver)

AdoptantDen person, der har adopteret et barn.
AdoptionNår der etableres et ikke-biologisk slægtskabsforhold gennem et offentligt dekret ved bevilling gennem statsforvaltningen. Betingelserne for adoption findes i adoptionslovens kapitel 1, og retsvirkningerne af adoption findes i adoptionslovens kapitel 2.
AdvokatEr efter år 1958 den almindelige betegnelse for en sagfører.
Anerkendt trossamfundNår medlemmerne af et trossamfund kan få foretaget kirkelig vielse inden for samfundet, såfremt blot en af parterne er medlem af samfundet.
ArvYdelser eller genstande med økonomisk værdi, som en arving/efterladt får efter arveladers død.
ArveadkomstBetegnelsen for arveretlig erhvervelse ved arveladers død.
ArveafgiftEn afgift som er pålagt arven. Arveafgiften blev erstattet af boafgiften den 1. juli 1995.
ArveafkaldAt give afkald på arv er at afslå arven, hvilket kan ske formløst. Et arveafkald kan afgives med eller uden vederlag.
ArvefaldBetegnes også som forfalden arv, og er det tidspunkt hvor arvingerne erhverver en aktuel ret til arveladers aktiver.
ArveforskudEr ydelser eller genstande af økonomisk værdi, som en arving modtager, mens arvelader stadig lever. Det er en betingelse, at arvelader har bestemt, at ydelsen eller genstanden skal afkortes i arvingens arv.
ArvefølgeDen måde hvorpå de forskellige slægtsgrupper/arveklasser kommer i betragtning som arvinger i henhold til loven.
ArveklasseEr betegnelsen for den inddeling, som man deler de arveberettigede slægtninge op i.
ArvelodEr de værdier, som en arving arver, efter dødsboet/arveladers død.
ArveudlægDen udlodning der sker fra dødsboet til hver enkelt arving.
ArvingEn person, som arver hele eller brøkdele af arveladers bo.
Blankt arveafkaldArveafkald, som har virkning over for afkaldsgiveren samt dennes livsarvinger.
BoafgiftSe arveafgift. Boafgift har afløst arveafgiften i 1995. Selve boafgiften udgør 15 % af det beløb, der overstiger bundfradraget på 264.100 kr. i 2011. Visse arvinger, som ikke er nærstående, skal endvidere betale en tillægsboafgift på 25 %.
BoafgiftsfritagelseEr fritagelse for betaling af boafgiften, hvilket bl.a. gælder ægtefæller og visse fonde og foreninger. Se boafgiftslovens § 3 for mere information.
BobestyrerDen person der behandler et dødsbo, når dødsboet ikke skiftes privat, udlægges til en af ægtefællerne eller udlægges uden skiftebehandling. Bobestyreren kan enten være en advokat udpeget af skifteretten, eller være den person som arvelader har truffet bestemmelse om i sit testamente.
BobestyrerbehandlingDen behandling af et dødsbo, som sker ved en bobestyrer.
BodelDen del, som en ægtefælle har indført i et fællesbo, og som vedkommende som følge heraf råder over.
BoslodDen ideelle halvdel af et fællesbo, som tilkommer hver ægtefælle ved formuefællesskabets ophør. Formuefællesskabet ophører ved separation, skilsmisse, bosondring eller død.
BosondringNår formuefællesskabet ophører og deles uden separation og skilsmisse.
BørnetestamenteEr en erklæring, hvori den som har forældremyndigheden over et barn angiver, hvem der anses for bedst egnet til at overtage rettighederne over barnet, i tilfælde af, at han/hun selv går bort inden barnet fylder 18 år.
Båndlagt arvEr arv, som modtageren ikke kan råde over. Tvangsarv kan være båndlagt til arvingens 25. fyldte år.
Centralregistret for TestamenterEr et centralregister for testamenter, der er oprettet efter den 1. juli 1932 for en dansk notar eller for en dansk repræsentation i udlandet. Registeret findes på notarialkontoret i København.
DescendensBetyder afkom.
DissensForeligger når en eller flere dommere er uenige med flertallet. Det er mindretallets udtalelse i en dom eller retsafgørelse.
DividendeEr den andel, som bliver udbetalt fra et konkursbo eller et insolvent dødsbo til en kreditor.
DividenderetKaldes også anmeldelsesret. Er udtryk for den del en kreditor kan få i konkursboet eller det insolvente dødsbo. Enten fuld eller begrænset dividenderet.
DødsattestEr en lægeattest, som konstaterer en persons død.
DødsbobeskatningDen beskatning, der i nogle tilfælde påhviler dødsboet. Visse boer er fritaget for beskatning.
DødsfaldssærejeEr en formueordning, hvor fællesejet bliver til særeje ved den ene ægtefælles død. En sådan formueordning er ikke anerkendt i det danske retssystem.
DødsgaveEr udtryk for et gaveløfte, som ikke kan gøres gældende, før gavegiver er død jf. arvelovens § 93. Er omfattet af reglerne om testamente.
DødslejegaveEn gave, som foræres på et tidspunkt, hvor giverens død er nært forestående, og giveren var klar over dette.
Én-familieprincippetEr en betegnelse for, at et adoptivbarn og dets biologiske families forbindelse afbrydes, og adoptivbarnet stilles i stedet som om det er adoptantens biologiske barn.
EnearvingEn person som ene og alene arver arvelader.
FaderskabFaderskabet beskriver, hvem der er barnets far enten genetisk eller socialt. Faderskabet kan enten følge af registrering, anerkendelse ved Statsforvaltningen eller i retten jf. børnelovens kapitel 1 - 3.
FamilieretSamlet betegnelse for de privatretlige regler som gælder inden for områder som ugifte samlevende, registreret partnerskab, ægteskab og børns tilknytning til forældre.
ForlodsretDen efterlevende ægtefælles ret til forlods at udtage de genstande i dødsboet, som alene tjener til personligt brug eller til mindreårige børns brug jf. arvelovens § 11.
ForlovelseEn gensidig aftale mellem to personer om at indgå ægteskab.
FortrinsretEn arveladers ret til gennem testamente at give en livsarving ret til inden for sin tvangsarv at overtage bestemte aktiver eller aktiver efter eget valg til samme beløb som vurderet. Arveloven indeholder også regler om arvingers fortrinsret til at udtage bestemte genstande.
ForældremyndighedNår en person har forældremyndigheden over et barn, er der en pligt til at sørge for barnets materielle underhold og opdragelse. Endvidere erhverves en ret til at bestemme over barnets personlige forhold.
FriarvFriarv er det modsatte af tvangsarv.
Fuldstændigt særejeFuldstændigt særeje medfører, at særejet ikke skal deles ved hverken skilsmisse, separation eller død.
Fælles testamenteEr et testamente oprettet på baggrund af flere testatorers vilje. Testatorerne kan enten testere over fælles aktiver eller gensidigt indsætte hinanden som enten arvinger eller legatarer. Sidstnævnte kaldes også gensidigt testamente.
FællesboEr alt hvad der indgår i ægtefællernes formuefællesskab.
FællesejeFælleseje kaldes også formuefællesskab. Ved fælleseje forstås alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, når det ikke er gjort til særeje.
GaveEn vederlagsfri overdragelse af en genstand/et formueaktiv. Er som regel et udtryk for gavmildhed.
GaveafgiftEn afgift på gaver foræret til en nærmere afgrænset kreds af nærstående jf. boafgiftslovens § 22.
Gensidig forsøgerpligtNår to personer vælger at indgå ægteskab, får begge parter en gensidig forsørgelsespligt over for hinanden. Det betyder, at hver part skal bidrage til at skaffe familien det sædvanlige underhold, som anses for passende efter deres pågældende livsvilkår.
Gensidigt testamenteSe også fælles testamente. Et testamente, hvori flere personer indsætter hinanden som arvinger eller legatarer.
GenstandsarvingEn person, der gennem testamente er blevet indsat til at modtage bestemt angivne formuegenstande og som enten gennem testators vilje eller gennem skifteretten, har fået medbestemmelsesret i boet, jf. dødsboskifterettens § 13 stk. 2 og § 13 stk. 3.
GenstandslegatarEn person, der skal arve en bestemt angivet formueaktiv, og som ikke har medbestemmelsesret i dødsboet.
GældsbrevEn skriftlig skylderklæring, hvori udstederen medgiver, at der påhviler ham en ensidig og ubetinget forpligtelse til at betale et nærmere angivet pengebeløb.
HabilitetHabilitet kaldes også en person handleevne, og beskriver en persons evne til selv at foretage retsgyldige handlinger. Modsat inhabilitet.
HandleevnefratagelseForhindring i at foretage retlige dispositioner. Dette er en udbygning af et værgemål og reglerne findes i værgemålslovens § 6.
HæftelseBruges som betegnelse for panterettigheder på en fast ejendom eller løsøre.
Ideel anpartEr betegnelsen for en anpart, som ikke er mulig fysisk at afgrænse. En halvpart er eksempelvis 50 % af den del som ejes men ikke en nærmere angiven del af det ejede.
IndbotestamenteEt testamente, hvori det er anført, hvem der skal arve sædvanligt indbo samt personlige effekter, jf. arvelovens § 66.
InhabilitetManglende handleevne. Hvis en person erklæres inhabil, kan han ikke foretage retsgyldige handlinger.
InsolvensEn persons manglende evne til at fyldestgøre sine kreditorer og betalingsforpligtelser.
Inter vivosInter vivos dispositioner er dispositioner, der får virkning for den rådenden i levende live. Modsat mortis causa dispositioner.
IntestatarvBetegnelse for legal arv, dvs. den arv som ikke beror på testamente.
Juridisk personEr en enhed, som har selvstændig retsevne lige som fysiske personer. Betegnelsen bruges eksempelvis om aktie- og anpartsselskaber, foreninger og fonde.
JurisdiktionBetyder retskreds eller domsmyndighed.
KodicilEr betegnelsen for en tillægsbestemmelse tilknyttet et testamente.
Legal arvEr den arveret som fastsættes gennem arveloven, såfremt arvelader ikke har oprettet et testamente.
Legal formueordningEr de retsregler, der regulerer formueforholdet mellem ægtefællerne i levende live, såfremt de ikke har bestemt andet.
LegatarEn person, der skal arve en bestemt angivet pengesum (kaldes sumlegatar) eller en bestemt angivne formuegenstand (kaldes genstandslegatar) jf. dødsboskiftelovens § 13 stk. 1.
LivsarvingEr betegnelsen for en arveladerens børn samt adoptivbørn, børnebørn og oldebørn mv. Livsarvinger er tvangsarvinger, hvilket følger af arvelovens § 5.
LivsforsikringEn forsikring, hvor forsikringssummen udbetales enten ved personens død eller i levende live, hvor nærmere angivne betingelser er opfyldt, eksempelvis når personen opnår en bestemt alder.
LivsgaveEr en gave, der skal opfyldes, mens giveren stadig er i live.
LivstestamenteEn erklæring som indeholder ønsker om behandling, hvis vedkommende kommer i en tilstand, hvor han ikke selv er i stand til at tage en beslutning. Dette registreres i et livstestamenteregister.
Middelbart svogerskabEr betegnelsen for forholdet mellem to ægtefællers slægtninge. Dette forhold har ikke nogen retsvirkninger i dansk ret.
Mortis CausaRådigheden mortis causa betyder, retten til at foretage dispositioner, der først får virkning efter den disponerendes død.
NettorenteDen forrentning der sker efter fradrag af skat og inflationsrate.
NotarTypisk en dommerfuldmægtig i byretten eller en retsassessor i skifteretten, der bl.a. medvirker ved oprettelsen af et testamente.
NotarialattestNotarens påtegning af et dokument, med beskrivelse af notarialforretningen. Dette følger af kap. 5 i notarialbekendtgørelsen.
NotartestamenteEt testamente der er oprettet under medvirken af en notar, jf. arvelovens § 63.
Nærmeste”Nærmeste” er betegnelsen for en gruppe af personer, som ikke kan præcist afgrænses, men som omfatter ægtefælle, børn, forældre og søskende, men som også kan omfatte forlovede, samlevende gennem en længere periode eller lignende.
Nærmeste pårørendeStandardbegreb, der anvendes til begunstigelser i livs- og ulykkesforsikringer samt rate- og kapitalpensioner. Medmindre andet fremgår af omstændighederne vil nærmeste pårørende være ægtefællen alene, hvis en sådan efterlades, afdødes samlever, hvis parterne sammen venter, har eller har haft et barn eller har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år forud for dødsfaldet, livsarvinger, hvis sådanne efterlades, testamentsarvinger, hvis sådanne efterlades og legale arvinger.
NødtestamenteEt testamente, som er oprettet af en person, der pga. sygdom eller lignende nødstilfælde er forhindret i at oprettet en anden form for testamente, jf. arvelovens § 65.
Omstødelse af ægteskabForeligger når ægteskabet opløses ved dom, som følge af særlige omstændigheder som forelå ved ægteskabsindgåelsen. Dette kan f.eks. ske ved for nært slægtskab mellem parterne eller ved bigami.
OverlevelseskravArveret tilfalder kun arvtager, hvis han lever efter arveladers død, eller den som er undfanget forinden, medmindre andet er bestemt ved testamente jf. arvelovens § 94.
PermutationÆndring i forhold til testator eller givers bestemmelse, hvis særlige grunde taler herfor. Dette er navnlig aktuelt, hvis forholdende har forandret sig, men at ændringerne ikke væsentligt ændrer stifterens tilkendegivne formål eller karakter. Dette følger af aftalelovens § 92.
Personligt arveafkaldArveafkald, hvor afkaldsgiveren dog forbeholder sig arveretten for sine livsarvinger.
PræklusionBortfald af et krav, som ikke anmeldes rettidigt i et dødsbo.
Registreret partnerskabIndgåelse og registrering af partnerskab mellem to personer af samme køn. Dette har samme virkning som indgåelse af ægteskab, dog med få undtagelser.
RekvirentDen person, der begærer foretagelse af en fogedforretning, tvangsauktion, konkurs eller lignende.
RenunciationBetyder afkald.
Renunciativ arvepagtAfkald på forventet eller falden arv over for arvelader. Dette er gyldigt efter arvelovens § 42, hvis det er givet overfor arvelader.
SamejeSameje er betegnelsen, for en ejendomsret som tilkommer flere i fællesskab.
SamtykkeEr en frivillig accept fra en person. Et samtykke skal være specifikt, og det skal være en klar og utvetydig erklæring, om hvad der gives samtykke til.
SelverhvervstestamenteEt testamente, hvori en person, der minimum er fyldt 15 år, testerer over ejendele, som han er berettiget til at råde over efter værgemålslovens § 42 jf. arvelovens § 62 stk. 2.
SeparationOphævelse af samlivet som følger af ægteskabet gennem en offentlig myndigheds dekret eller ved dom. Ved separation bortfalder den gensidige arveret.
SkilsmisseOphævelse af et ægteskab i parternes levende live ved en offentlig myndigheds dekret eller ved dom.
SkilsmissesærejeEn særejeform som medfører, at særejet bliver til fælleseje, ved den pågældende ægtefælles død.
Skæringsdag (ved et dødsbo)Den dato hvor dødsboet opgøres.
Skæringsdag (ved separation/skilsmisse)Den dato hvor der er bevilling eller dom til separation eller skilsmisse. Det er også den dag, hvor formuefællesskabet ophører.
SumlegatEn vis pengesum, som er testeret til en bestemt legatar.
SumsærejeSæreje for et nærmere angivet beløb.
SurrogatEn aktiv eller et pengebeløb, der træder i stedet for et andet aktiv.
SvogerskabForbindelsen mellem en person og ægtefællens slægtninge.
SvogerskabsarvDen arv, som tilfalder slægtninge til den første afdøde ægtefælle, når den anden ægtefælle dør efter at have arvet den først afdøde ægtefælle. Kræver, at visse betingelser er opfyldt, bl.a. må den længstlevende ægtefælle ikke have indgået nyt ægteskab eller efterlade sig livsarvinger.
SærejeDen del af ægtefællens formue, som ikke indgår i formuefællesskabet. Dette kan være bestemt i en ægtepagt, af en gavegiver eller af en arvelader i et testamente jf. retsvirkningslovens §§ 28 og 28a.
SærhæftelseHver ægtefælle hæfter for sin gæld med alt hvad han ejer og råder over herunder den del af fællesboet, hvorpå ægtefællen råder, samt med sit særeje jf. retsvirkningslovens § 25.
SærrettighedskravEr det krav, som en ægtefælle kan gøre gældende mod en anden ægtefælle på skiftet, hvis denne har forringet fællesboet ved at bruge midler fra dette, til at forbedre sit særeje eller personlige rettigheder jf. retsvirkningslovens § 23 stk. 2. Dette hænger sammen med vederlagskravet.
TestamenteEn ensidig disposition, hvor en person træffer beslutning om, hvordan hans efterladte ejendele skal fordeles.
TestamentshabilitetBeskriver de krav, der stilles til personlig udvikling, når et testamente oprettes.
TestamentsvidneDen person, der bevidner samt er til stede ved oprettelsen af et vidnetestamente, og som efter testators underskrift eller vedkendelse af testamentet, straks selv skal underskrive testamentet. Dette følger af arvelovens § 64.
Testamentum mysticumEr betegnelsen for et testamente som oprettes, uden at indholdet er kendt af notaren eller vidnerne.
TestationskompetenceDer sondres mellem den kvalitative og den kvantitative testationskompetence. Den kvantitative testationskompetence angiver, hvor stor en andel af formuen som arvelader frit kan råde over ved testamente. Den kvantitative testationskompetence begrænses af tvangsarvsreglerne. Den kvalitative testationskompetence omfatter kompetencen til at disponere over enkelte ejendele ved testamente.
TestatorDen person, som opretter et testamente.
TinglysningTinglysning er betegnelsen for offentlig registrering af privatretlige rettigheder og kendsgerninger.
TvangsarvEr den arv, som tilfalder arvingen, selv om der findes et testamente, der indeholder modstående bestemmelser. Reglerne findes i arvelovens § 5 stk. 1 og 10. Tvangsarv tilfalder såvel livsarvinger som ægtefællen, og udgør for både ægtefæller og livsarvinger ¼ af den legale arvelod.
UdløsningsretDen ret der tilfalder en ægtefælle eller livsarving til i dødsboet at udtage aktiver, selvom værdien overstiger den pågældendes arvelod i boet.
Udskudt arvefaldNår førstafdødes livsarvinger kun arver førstafdøde, hvis de lever på tidspunktet for længstlevende død eller på det tidspunkt, hvor boet efter førstafdøde begæres skiftet.
UdtagelsesretDen ret der tilfalder arvinger til, inden for en vis grænse, at kunne udtage bestemte aktiver inden for dødsboet, hvis det kan rummes inden for den opnåede arv.
Udvidet samlevertestamenteEr en betegnelse for et gensidigt testamente som oprettes mellem ugifte samlevende. I samlevertestamentet kan bestemmes, at de to samlevende skal arve hinanden, som var de ægtefæller med fuldstændigt særeje. Reglerne findes i arvelovens § 87.
Ugyldigt ægteskabForeligger når en vielse ikke er foretaget af den rette myndighed, eller når reglerne i ægteskabslovens § 20 stk. 2 ikke er iagttaget.
Uigenkaldeligt testamenteBetyder et testamente, som ikke kan tilbagekaldes.
UmyndigEn person under 18 år, som ikke har indgået ægteskab, eller en person, som er blevet frataget sin retlige handleevne jf. værgemålslovens § 6.
Uskiftet boNår en ægtefælle overtager fællesboet til fri rådighed i levende live efter den anden ægtefælles død uden at skifte med dennes livsarvinger, jf. arvelovens kapitel 4.
VederlagskravDe krav, der ved bodelingen kan stilles til udligning af dispositioner, som har forringet fællesejet.
VidnetestamenteEr et testamente, oprettet for særlige vidner indkaldt til lejligheden.
VærgeEn person, der varetager og handler på en anden persons interesser og på en anden persons vegne.
VærgemålEr en form for retsinstitut, der indeholder reglerne om hvordan der økonomisk handles på vegne af mindreårige eller andre, der mangler handleevne til at varetage egne anliggender.
ÆgtepagtEn særlig aftale mellem ægtefæller, som bl.a. kan regulere formueordningen eller indbyrdes gaveoverdragelser. En ægtepagt er underkastet specifikke gyldighedsbetingelser.
ÆgteskabEn tilknytning mellem mand og kvinde som stiftes gennem vielse, og som derved tillægges nogle retsvirkninger.
ÆgteskabsbetingelserBetingelser for indgåelse af ægteskab i form af en vis opnået ægteskabsalder samt forbud mod ægteskab mellem visse nærtbeslægtede. Endvidere gælder som hovedregel et krav om dansk indfødsret eller lovligt ophold.
Åben adoptionEr betegnelsen for adoption, hvor de biologiske forældre får besked om, hvem adoptivforældrene er.
Sitet drives af Advokatgruppen www.advokatgruppen.dk
Dudal Webdesign