| Adoptant | Den person, der har adopteret et barn. |
| Adoption | Når der etableres et ikke-biologisk slægtskabsforhold gennem et offentligt dekret ved bevilling gennem statsforvaltningen. Betingelserne for adoption findes i adoptionslovens kapitel 1, og retsvirkningerne af adoption findes i adoptionslovens kapitel 2. |
| Advokat | Er efter år 1958 den almindelige betegnelse for en sagfører. |
| Anerkendt trossamfund | Når medlemmerne af et trossamfund kan få foretaget kirkelig vielse inden for samfundet, såfremt blot en af parterne er medlem af samfundet. |
| Arv | Ydelser eller genstande med økonomisk værdi, som en arving/efterladt får efter arveladers død. |
| Arveadkomst | Betegnelsen for arveretlig erhvervelse ved arveladers død. |
| Arveafgift | En afgift som er pålagt arven. Arveafgiften blev erstattet af boafgiften den 1. juli 1995. |
| Arveafkald | At give afkald på arv er at afslå arven, hvilket kan ske formløst. Et arveafkald kan afgives med eller uden vederlag. |
| Arvefald | Betegnes også som forfalden arv, og er det tidspunkt hvor arvingerne erhverver en aktuel ret til arveladers aktiver. |
| Arveforskud | Er ydelser eller genstande af økonomisk værdi, som en arving modtager, mens arvelader stadig lever. Det er en betingelse, at arvelader har bestemt, at ydelsen eller genstanden skal afkortes i arvingens arv. |
| Arvefølge | Den måde hvorpå de forskellige slægtsgrupper/arveklasser kommer i betragtning som arvinger i henhold til loven. |
| Arveklasse | Er betegnelsen for den inddeling, som man deler de arveberettigede slægtninge op i. |
| Arvelod | Er de værdier, som en arving arver, efter dødsboet/arveladers død. |
| Arveudlæg | Den udlodning der sker fra dødsboet til hver enkelt arving. |
| Arving | En person, som arver hele eller brøkdele af arveladers bo. |
| Blankt arveafkald | Arveafkald, som har virkning over for afkaldsgiveren samt dennes livsarvinger. |
| Boafgift | Se arveafgift. Boafgift har afløst arveafgiften i 1995. Selve boafgiften udgør 15 % af det beløb, der overstiger bundfradraget på 264.100 kr. i 2011. Visse arvinger, som ikke er nærstående, skal endvidere betale en tillægsboafgift på 25 %. |
| Boafgiftsfritagelse | Er fritagelse for betaling af boafgiften, hvilket bl.a. gælder ægtefæller og visse fonde og foreninger. Se boafgiftslovens § 3 for mere information. |
| Bobestyrer | Den person der behandler et dødsbo, når dødsboet ikke skiftes privat, udlægges til en af ægtefællerne eller udlægges uden skiftebehandling. Bobestyreren kan enten være en advokat udpeget af skifteretten, eller være den person som arvelader har truffet bestemmelse om i sit testamente. |
| Bobestyrerbehandling | Den behandling af et dødsbo, som sker ved en bobestyrer. |
| Bodel | Den del, som en ægtefælle har indført i et fællesbo, og som vedkommende som følge heraf råder over. |
| Boslod | Den ideelle halvdel af et fællesbo, som tilkommer hver ægtefælle ved formuefællesskabets ophør. Formuefællesskabet ophører ved separation, skilsmisse, bosondring eller død. |
| Bosondring | Når formuefællesskabet ophører og deles uden separation og skilsmisse. |
| Børnetestamente | Er en erklæring, hvori den som har forældremyndigheden over et barn angiver, hvem der anses for bedst egnet til at overtage rettighederne over barnet, i tilfælde af, at han/hun selv går bort inden barnet fylder 18 år. |
| Båndlagt arv | Er arv, som modtageren ikke kan råde over. Tvangsarv kan være båndlagt til arvingens 25. fyldte år. |
| Centralregistret for Testamenter | Er et centralregister for testamenter, der er oprettet efter den 1. juli 1932 for en dansk notar eller for en dansk repræsentation i udlandet. Registeret findes på notarialkontoret i København. |
| Descendens | Betyder afkom. |
| Dissens | Foreligger når en eller flere dommere er uenige med flertallet. Det er mindretallets udtalelse i en dom eller retsafgørelse. |
| Dividende | Er den andel, som bliver udbetalt fra et konkursbo eller et insolvent dødsbo til en kreditor. |
| Dividenderet | Kaldes også anmeldelsesret. Er udtryk for den del en kreditor kan få i konkursboet eller det insolvente dødsbo. Enten fuld eller begrænset dividenderet. |
| Dødsattest | Er en lægeattest, som konstaterer en persons død. |
| Dødsbobeskatning | Den beskatning, der i nogle tilfælde påhviler dødsboet. Visse boer er fritaget for beskatning. |
| Dødsfaldssæreje | Er en formueordning, hvor fællesejet bliver til særeje ved den ene ægtefælles død. En sådan formueordning er ikke anerkendt i det danske retssystem. |
| Dødsgave | Er udtryk for et gaveløfte, som ikke kan gøres gældende, før gavegiver er død jf. arvelovens § 93. Er omfattet af reglerne om testamente. |
| Dødslejegave | En gave, som foræres på et tidspunkt, hvor giverens død er nært forestående, og giveren var klar over dette. |
| Én-familieprincippet | Er en betegnelse for, at et adoptivbarn og dets biologiske families forbindelse afbrydes, og adoptivbarnet stilles i stedet som om det er adoptantens biologiske barn. |
| Enearving | En person som ene og alene arver arvelader. |
| Faderskab | Faderskabet beskriver, hvem der er barnets far enten genetisk eller socialt. Faderskabet kan enten følge af registrering, anerkendelse ved Statsforvaltningen eller i retten jf. børnelovens kapitel 1 - 3. |
| Familieret | Samlet betegnelse for de privatretlige regler som gælder inden for områder som ugifte samlevende, registreret partnerskab, ægteskab og børns tilknytning til forældre. |
| Forlodsret | Den efterlevende ægtefælles ret til forlods at udtage de genstande i dødsboet, som alene tjener til personligt brug eller til mindreårige børns brug jf. arvelovens § 11. |
| Forlovelse | En gensidig aftale mellem to personer om at indgå ægteskab. |
| Fortrinsret | En arveladers ret til gennem testamente at give en livsarving ret til inden for sin tvangsarv at overtage bestemte aktiver eller aktiver efter eget valg til samme beløb som vurderet. Arveloven indeholder også regler om arvingers fortrinsret til at udtage bestemte genstande. |
| Forældremyndighed | Når en person har forældremyndigheden over et barn, er der en pligt til at sørge for barnets materielle underhold og opdragelse. Endvidere erhverves en ret til at bestemme over barnets personlige forhold. |
| Friarv | Friarv er det modsatte af tvangsarv. |
| Fuldstændigt særeje | Fuldstændigt særeje medfører, at særejet ikke skal deles ved hverken skilsmisse, separation eller død. |
| Fælles testamente | Er et testamente oprettet på baggrund af flere testatorers vilje. Testatorerne kan enten testere over fælles aktiver eller gensidigt indsætte hinanden som enten arvinger eller legatarer. Sidstnævnte kaldes også gensidigt testamente. |
| Fællesbo | Er alt hvad der indgår i ægtefællernes formuefællesskab. |
| Fælleseje | Fælleseje kaldes også formuefællesskab. Ved fælleseje forstås alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, når det ikke er gjort til særeje. |
| Gave | En vederlagsfri overdragelse af en genstand/et formueaktiv. Er som regel et udtryk for gavmildhed. |
| Gaveafgift | En afgift på gaver foræret til en nærmere afgrænset kreds af nærstående jf. boafgiftslovens § 22. |
| Gensidig forsøgerpligt | Når to personer vælger at indgå ægteskab, får begge parter en gensidig forsørgelsespligt over for hinanden. Det betyder, at hver part skal bidrage til at skaffe familien det sædvanlige underhold, som anses for passende efter deres pågældende livsvilkår. |
| Gensidigt testamente | Se også fælles testamente. Et testamente, hvori flere personer indsætter hinanden som arvinger eller legatarer. |
| Genstandsarving | En person, der gennem testamente er blevet indsat til at modtage bestemt angivne formuegenstande og som enten gennem testators vilje eller gennem skifteretten, har fået medbestemmelsesret i boet, jf. dødsboskifterettens § 13 stk. 2 og § 13 stk. 3. |
| Genstandslegatar | En person, der skal arve en bestemt angivet formueaktiv, og som ikke har medbestemmelsesret i dødsboet. |
| Gældsbrev | En skriftlig skylderklæring, hvori udstederen medgiver, at der påhviler ham en ensidig og ubetinget forpligtelse til at betale et nærmere angivet pengebeløb. |
| Habilitet | Habilitet kaldes også en person handleevne, og beskriver en persons evne til selv at foretage retsgyldige handlinger. Modsat inhabilitet. |
| Handleevnefratagelse | Forhindring i at foretage retlige dispositioner. Dette er en udbygning af et værgemål og reglerne findes i værgemålslovens § 6. |
| Hæftelse | Bruges som betegnelse for panterettigheder på en fast ejendom eller løsøre. |
| Ideel anpart | Er betegnelsen for en anpart, som ikke er mulig fysisk at afgrænse. En halvpart er eksempelvis 50 % af den del som ejes men ikke en nærmere angiven del af det ejede. |
| Indbotestamente | Et testamente, hvori det er anført, hvem der skal arve sædvanligt indbo samt personlige effekter, jf. arvelovens § 66. |
| Inhabilitet | Manglende handleevne. Hvis en person erklæres inhabil, kan han ikke foretage retsgyldige handlinger. |
| Insolvens | En persons manglende evne til at fyldestgøre sine kreditorer og betalingsforpligtelser. |
| Inter vivos | Inter vivos dispositioner er dispositioner, der får virkning for den rådenden i levende live. Modsat mortis causa dispositioner. |
| Intestatarv | Betegnelse for legal arv, dvs. den arv som ikke beror på testamente. |
| Juridisk person | Er en enhed, som har selvstændig retsevne lige som fysiske personer. Betegnelsen bruges eksempelvis om aktie- og anpartsselskaber, foreninger og fonde. |
| Jurisdiktion | Betyder retskreds eller domsmyndighed. |
| Kodicil | Er betegnelsen for en tillægsbestemmelse tilknyttet et testamente. |
| Legal arv | Er den arveret som fastsættes gennem arveloven, såfremt arvelader ikke har oprettet et testamente. |
| Legal formueordning | Er de retsregler, der regulerer formueforholdet mellem ægtefællerne i levende live, såfremt de ikke har bestemt andet. |
| Legatar | En person, der skal arve en bestemt angivet pengesum (kaldes sumlegatar) eller en bestemt angivne formuegenstand (kaldes genstandslegatar) jf. dødsboskiftelovens § 13 stk. 1. |
| Livsarving | Er betegnelsen for en arveladerens børn samt adoptivbørn, børnebørn og oldebørn mv. Livsarvinger er tvangsarvinger, hvilket følger af arvelovens § 5. |
| Livsforsikring | En forsikring, hvor forsikringssummen udbetales enten ved personens død eller i levende live, hvor nærmere angivne betingelser er opfyldt, eksempelvis når personen opnår en bestemt alder. |
| Livsgave | Er en gave, der skal opfyldes, mens giveren stadig er i live. |
| Livstestamente | En erklæring som indeholder ønsker om behandling, hvis vedkommende kommer i en tilstand, hvor han ikke selv er i stand til at tage en beslutning. Dette registreres i et livstestamenteregister. |
| Middelbart svogerskab | Er betegnelsen for forholdet mellem to ægtefællers slægtninge. Dette forhold har ikke nogen retsvirkninger i dansk ret. |
| Mortis Causa | Rådigheden mortis causa betyder, retten til at foretage dispositioner, der først får virkning efter den disponerendes død. |
| Nettorente | Den forrentning der sker efter fradrag af skat og inflationsrate. |
| Notar | Typisk en dommerfuldmægtig i byretten eller en retsassessor i skifteretten, der bl.a. medvirker ved oprettelsen af et testamente. |
| Notarialattest | Notarens påtegning af et dokument, med beskrivelse af notarialforretningen. Dette følger af kap. 5 i notarialbekendtgørelsen. |
| Notartestamente | Et testamente der er oprettet under medvirken af en notar, jf. arvelovens § 63. |
| Nærmeste | ”Nærmeste” er betegnelsen for en gruppe af personer, som ikke kan præcist afgrænses, men som omfatter ægtefælle, børn, forældre og søskende, men som også kan omfatte forlovede, samlevende gennem en længere periode eller lignende. |
| Nærmeste pårørende | Standardbegreb, der anvendes til begunstigelser i livs- og ulykkesforsikringer samt rate- og kapitalpensioner. Medmindre andet fremgår af omstændighederne vil nærmeste pårørende være ægtefællen alene, hvis en sådan efterlades, afdødes samlever, hvis parterne sammen venter, har eller har haft et barn eller har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år forud for dødsfaldet, livsarvinger, hvis sådanne efterlades, testamentsarvinger, hvis sådanne efterlades og legale arvinger. |
| Nødtestamente | Et testamente, som er oprettet af en person, der pga. sygdom eller lignende nødstilfælde er forhindret i at oprettet en anden form for testamente, jf. arvelovens § 65. |
| Omstødelse af ægteskab | Foreligger når ægteskabet opløses ved dom, som følge af særlige omstændigheder som forelå ved ægteskabsindgåelsen. Dette kan f.eks. ske ved for nært slægtskab mellem parterne eller ved bigami. |
| Overlevelseskrav | Arveret tilfalder kun arvtager, hvis han lever efter arveladers død, eller den som er undfanget forinden, medmindre andet er bestemt ved testamente jf. arvelovens § 94. |
| Permutation | Ændring i forhold til testator eller givers bestemmelse, hvis særlige grunde taler herfor. Dette er navnlig aktuelt, hvis forholdende har forandret sig, men at ændringerne ikke væsentligt ændrer stifterens tilkendegivne formål eller karakter. Dette følger af aftalelovens § 92. |
| Personligt arveafkald | Arveafkald, hvor afkaldsgiveren dog forbeholder sig arveretten for sine livsarvinger. |
| Præklusion | Bortfald af et krav, som ikke anmeldes rettidigt i et dødsbo. |
| Registreret partnerskab | Indgåelse og registrering af partnerskab mellem to personer af samme køn. Dette har samme virkning som indgåelse af ægteskab, dog med få undtagelser. |
| Rekvirent | Den person, der begærer foretagelse af en fogedforretning, tvangsauktion, konkurs eller lignende. |
| Renunciation | Betyder afkald. |
| Renunciativ arvepagt | Afkald på forventet eller falden arv over for arvelader. Dette er gyldigt efter arvelovens § 42, hvis det er givet overfor arvelader. |
| Sameje | Sameje er betegnelsen, for en ejendomsret som tilkommer flere i fællesskab. |
| Samtykke | Er en frivillig accept fra en person. Et samtykke skal være specifikt, og det skal være en klar og utvetydig erklæring, om hvad der gives samtykke til. |
| Selverhvervstestamente | Et testamente, hvori en person, der minimum er fyldt 15 år, testerer over ejendele, som han er berettiget til at råde over efter værgemålslovens § 42 jf. arvelovens § 62 stk. 2. |
| Separation | Ophævelse af samlivet som følger af ægteskabet gennem en offentlig myndigheds dekret eller ved dom. Ved separation bortfalder den gensidige arveret. |
| Skilsmisse | Ophævelse af et ægteskab i parternes levende live ved en offentlig myndigheds dekret eller ved dom. |
| Skilsmissesæreje | En særejeform som medfører, at særejet bliver til fælleseje, ved den pågældende ægtefælles død. |
| Skæringsdag (ved et dødsbo) | Den dato hvor dødsboet opgøres. |
| Skæringsdag (ved separation/skilsmisse) | Den dato hvor der er bevilling eller dom til separation eller skilsmisse. Det er også den dag, hvor formuefællesskabet ophører. |
| Sumlegat | En vis pengesum, som er testeret til en bestemt legatar. |
| Sumsæreje | Særeje for et nærmere angivet beløb. |
| Surrogat | En aktiv eller et pengebeløb, der træder i stedet for et andet aktiv. |
| Svogerskab | Forbindelsen mellem en person og ægtefællens slægtninge. |
| Svogerskabsarv | Den arv, som tilfalder slægtninge til den første afdøde ægtefælle, når den anden ægtefælle dør efter at have arvet den først afdøde ægtefælle. Kræver, at visse betingelser er opfyldt, bl.a. må den længstlevende ægtefælle ikke have indgået nyt ægteskab eller efterlade sig livsarvinger. |
| Særeje | Den del af ægtefællens formue, som ikke indgår i formuefællesskabet. Dette kan være bestemt i en ægtepagt, af en gavegiver eller af en arvelader i et testamente jf. retsvirkningslovens §§ 28 og 28a. |
| Særhæftelse | Hver ægtefælle hæfter for sin gæld med alt hvad han ejer og råder over herunder den del af fællesboet, hvorpå ægtefællen råder, samt med sit særeje jf. retsvirkningslovens § 25. |
| Særrettighedskrav | Er det krav, som en ægtefælle kan gøre gældende mod en anden ægtefælle på skiftet, hvis denne har forringet fællesboet ved at bruge midler fra dette, til at forbedre sit særeje eller personlige rettigheder jf. retsvirkningslovens § 23 stk. 2. Dette hænger sammen med vederlagskravet. |
| Testamente | En ensidig disposition, hvor en person træffer beslutning om, hvordan hans efterladte ejendele skal fordeles. |
| Testamentshabilitet | Beskriver de krav, der stilles til personlig udvikling, når et testamente oprettes. |
| Testamentsvidne | Den person, der bevidner samt er til stede ved oprettelsen af et vidnetestamente, og som efter testators underskrift eller vedkendelse af testamentet, straks selv skal underskrive testamentet. Dette følger af arvelovens § 64. |
| Testamentum mysticum | Er betegnelsen for et testamente som oprettes, uden at indholdet er kendt af notaren eller vidnerne. |
| Testationskompetence | Der sondres mellem den kvalitative og den kvantitative testationskompetence. Den kvantitative testationskompetence angiver, hvor stor en andel af formuen som arvelader frit kan råde over ved testamente. Den kvantitative testationskompetence begrænses af tvangsarvsreglerne. Den kvalitative testationskompetence omfatter kompetencen til at disponere over enkelte ejendele ved testamente. |
| Testator | Den person, som opretter et testamente. |
| Tinglysning | Tinglysning er betegnelsen for offentlig registrering af privatretlige rettigheder og kendsgerninger. |
| Tvangsarv | Er den arv, som tilfalder arvingen, selv om der findes et testamente, der indeholder modstående bestemmelser. Reglerne findes i arvelovens § 5 stk. 1 og 10. Tvangsarv tilfalder såvel livsarvinger som ægtefællen, og udgør for både ægtefæller og livsarvinger ¼ af den legale arvelod. |
| Udløsningsret | Den ret der tilfalder en ægtefælle eller livsarving til i dødsboet at udtage aktiver, selvom værdien overstiger den pågældendes arvelod i boet. |
| Udskudt arvefald | Når førstafdødes livsarvinger kun arver førstafdøde, hvis de lever på tidspunktet for længstlevende død eller på det tidspunkt, hvor boet efter førstafdøde begæres skiftet. |
| Udtagelsesret | Den ret der tilfalder arvinger til, inden for en vis grænse, at kunne udtage bestemte aktiver inden for dødsboet, hvis det kan rummes inden for den opnåede arv. |
| Udvidet samlevertestamente | Er en betegnelse for et gensidigt testamente som oprettes mellem ugifte samlevende. I samlevertestamentet kan bestemmes, at de to samlevende skal arve hinanden, som var de ægtefæller med fuldstændigt særeje. Reglerne findes i arvelovens § 87. |
| Ugyldigt ægteskab | Foreligger når en vielse ikke er foretaget af den rette myndighed, eller når reglerne i ægteskabslovens § 20 stk. 2 ikke er iagttaget. |
| Uigenkaldeligt testamente | Betyder et testamente, som ikke kan tilbagekaldes. |
| Umyndig | En person under 18 år, som ikke har indgået ægteskab, eller en person, som er blevet frataget sin retlige handleevne jf. værgemålslovens § 6. |
| Uskiftet bo | Når en ægtefælle overtager fællesboet til fri rådighed i levende live efter den anden ægtefælles død uden at skifte med dennes livsarvinger, jf. arvelovens kapitel 4. |
| Vederlagskrav | De krav, der ved bodelingen kan stilles til udligning af dispositioner, som har forringet fællesejet. |
| Vidnetestamente | Er et testamente, oprettet for særlige vidner indkaldt til lejligheden. |
| Værge | En person, der varetager og handler på en anden persons interesser og på en anden persons vegne. |
| Værgemål | Er en form for retsinstitut, der indeholder reglerne om hvordan der økonomisk handles på vegne af mindreårige eller andre, der mangler handleevne til at varetage egne anliggender. |
| Ægtepagt | En særlig aftale mellem ægtefæller, som bl.a. kan regulere formueordningen eller indbyrdes gaveoverdragelser. En ægtepagt er underkastet specifikke gyldighedsbetingelser. |
| Ægteskab | En tilknytning mellem mand og kvinde som stiftes gennem vielse, og som derved tillægges nogle retsvirkninger. |
| Ægteskabsbetingelser | Betingelser for indgåelse af ægteskab i form af en vis opnået ægteskabsalder samt forbud mod ægteskab mellem visse nærtbeslægtede. Endvidere gælder som hovedregel et krav om dansk indfødsret eller lovligt ophold. |
| Åben adoption | Er betegnelsen for adoption, hvor de biologiske forældre får besked om, hvem adoptivforældrene er. |